Referat fra Generalforsamling 2013

Onsdag 20. marts 2013 afholdte vi generalforsamling i klubben. Mødet blev afholdt på Kulturkasernen og referatet fra mødet er nu tilgængeligt her.

På mødet blev der vedtaget forskellige beslutninger af betydning for klubbens fremtid. De kommer her i forkortet form.

Karina Karl, nyvalgt formand.

 Ny formand
Karina Karl blev valgt til ny formand, idet Klaus Bloch valgte at trække sig. Læs om Karina her.

Stort overskud
Regnskabet for 2012 viste en endog meget sund økonomi i klubben, idet vi kom ud af regnskabsåret med et overskud på lige godt 50.000,00 kr. Overskuddet kan primært henføres til vores deltagelse på Roskilde Festival 2012. Den sunde økonomi har bl.a. medført, at vi har indkøbt vores egne bander.

Ny type medlemskab
Kontingentsatserne – og indmeldelsesgebyret – forblev uændret til den kommende sæson. Læs mere om medlemskab her.

Som noget nyt blev der indført en helt ny type medlemskab; nemlig et Husstandsmedlemskab. Det betyder, at man kan melde hele sin husstand ind i klubben og betale et årligt kontingent på bare 600,00 kr. På den måde kan man spare en hel del, og samtidig betyder det forhåbentlig, at vi får endnu flere medlemmer i klubben. Der skal dog stadig betales indmeldelsesgebyr for hver enkelt indmeldt person. Husk at melde hele husstanden ind næste gang, og send de personlige oplysninger til kasserer Thomas Kielberg på kasserer@holbaekbombers.dk

Bombers i Danmarksturneringen fra 2014/2015.

Turneringsdeltagelse udskudt
Det blev drøftet om vi var klar til at tilmelde et herre seniorhold til Danmarksturneringer i sæsonen 2013/2014. Konklusionen blev, at vi ville vente til sæsonen 2014/2015 og bruge den mellemliggende periode på at opbygge en organisation omkring et turneringshold. Samtidig blev det besluttet, at vi skal arbejde videre med idéen om at etablere et egentligt regionalt hold, der kan deltage i Danmarksturneringen. Et hold med deltagelse af spillere fra flere klubber i regionen.

 

Dette indlæg blev udgivet i Diverse. Bogmærk permalinket.