Holbæk Bombers vinder Houman Prisen 2013

Holbæk Bombers vinder Houman Prisen for deres flotte arbejde med rekruttering af piger under 18 år.

Det er netop blevet offentliggjort, at Holbæk Bombers vinder Houman Prisen 2013.

Prisen går til den floorballklub, der har haft den største medlemsfremgang af piger under 18 år det seneste år – og her har Holbæk Bombers lagt sig i front med 14 nye piger på ét år.

– Vi er stolte over prisen og er glade for, at der er nogen, der værdsætter vores arbejde med at styrke børne- og ungdomsafdelingen i vores klub, fortæller Jens Albagaard fra Holbæk Bombers.

– Gennem det seneste år har vi arbejdet strategisk med medlemsrekruttering af nye børnemedlemmer via to store SFO-turneringer og en Summercamp. Det arbejder fortsætter vi med, så vi også i fremtiden kan rekruttere nye medlemmer kontinuerligt.

Houman’s Blog har udsendt følgende:

“Ja hvad var så kriteriet for at få prisen, jeg havde lagt nogle af de klubber der var nomineret, og det fik en del til at skrive om ungdomsarbejde og ildsjæle.

Begge dele er som sådan en del af det.

Men jeg har valgt at kriteriet skal være, hvilken klub har fået flest nye piger under 18 år i til klubben, i forhold til sidste år!

Holbæk er stadig meget ny, men på 1 sæson, har de fået 14 nye piger igang. Respekt.

Der er klubber der har flere piger end dette, men det er selve væksten det handlede om.

Pigefloorball er meget underkendt herhjemme og har ikke den bevågenhed det burde have, det håber jeg så lidt der kommer med dette.

Tillykke til Holbæk, og andre klubber der tager pigerne seriøst.”

Læs Houman’s Blog her: www.steenhouman.com

 

Dette indlæg blev udgivet i Diverse, Junior Bombers. Bogmærk permalinket.