Første invitationer uddelt

En smilende Lene fra MultiMotion med den første invitation…

Så er de første små 50 invitationer til Holbæk Floorball by Night 2014 uddelt.

Den første modtager var MultiMotion på Kasernevej, hvorfra billedet af den smilende Lene er taget 🙂

Invitationerne er uddelt til butikker m.m. i Labæk, Nygade, Slotscentret og en mindre strækning på Ahlgade. De resterende butikker bliver “ramt” på lørdag.

Så hvis du arbejder i én af de butikker, der allerede har fået en invitation – eller du bare kender én der fra – så kom bare i gang med at få samlet et hold til vores stævne onsdag 5. marts kl. 19-22. Tilmeldingen ER åben…!

Du må meget gerne hjælpe med at sprede budskabet på Facebook og andre sociale medier. Stævnet er oprettet som en begivenhed på vores Facebook-side (www.facebook.com/holbaekbombers/events) og du må meget gerne invitere dine venner til at deltage. Det vil være til stor hjælp, hvis du når du skriver om det eller deler det, at du så bruger tagget #bynight2014, så vi hele tiden kan følge med i, hvor langt vi når ud med budskabet.

Husk at følge med her på siden, hvor der løbende kommer nyt om Holbæk Floorball by Night 2014…

Dette indlæg blev udgivet i Events, Kampe og stævner og tagget . Bogmærk permalinket.