Holbæk Bombers giver 4.600 kr. til Julekomitéen af 1922

Når der i aften spilles Holbæk Floorball by Night 2014, så har de 23 deltagende hold lagt 4.600 kr. i deltagergebyrer. Hele dette beløb giver Floorballklubben Holbæk Bombers videre til Julekomitéen af 1922, så de til næste jul kan bruge pengene til økonomisk trængte familier i Holbæk Kommune.

– Vi er glade for, at så mange har valgt at deltage i vores stævne. Både fordi vi glæder os til at vise vores fantastiske sport – floorball – frem for mange nye mennesker. Men også fordi vi så får muligheden for at sende en stor pose penge videre til Julekomitéen af 1922, fortæller stævneleder Jens Albagaard.

– Selvom man ikke har fået tilmeldt et hold til stævnet i aften, så må man meget gerne komme og kigge på. Det foregår i Bjergmarkshallen fra kl. 19 – og der er gratis entré.

Læs mere om Holbæk Floorball by Night 2014 her og se, hvilke hold der er med.

Dette indlæg blev udgivet i Events og tagget . Bogmærk permalinket.