Klubtur til DM-finalerne 2014

Holbæk Bombers arrangerer en klubtur til DM-finalerne lørdag 12. april 2014 i Helsinge Hallerne.

Det bliver en dag i floorball’ens tegn. Ikke bare bliver der spillet den 3. DM-finale for både damer og herrer. Der bliver også spillet bronzekampe for begge køn, og DM for 1. divisionshold (herrer) afgøres også i en drabelig duel mellem Hvidovre Attack FC og Svenstrup Dolphins GF.

Vores klubtur

Vi koncentrerer vores klubtur om de to DM-finaler. Damefinalen spilles kl. 15.30 og herrefinalen kl. 18.30. Vi forsøger at lave det til en tur med fælleskørsel i biler, men det kræver, at der er nogen, der stiller op med biler, hvor der er plads til flere passagerer.

Tilmelding til klubturen foregår via Facebook, hvor vi har oprettet en begivenhed. Den finder du her: https://www.facebook.com/events/665777050150735/

Det tager ca. en time at køre til Helsinge, så vi mødes på parkeringspladsen ved Holbæk Seminarium kl. 13.30 og fordeler os i de ledige biler.

Skriv lige på Facebook, hvor du også tilmelder dig, om du stiller bil til rådighed… Del benzinudgifter med de andre i bilen 🙂

Dagens program

Kl. 10.30 – Bronzekamp (damer)
Kl. 12.45 – Bronzekamp (herrer)
Kl. 15.30 – 3. DM-finale for damer
Kl. 18.30 – 3. DM-finale for herrer
Kl. 20.45 – DM for 1. division (herrer): Hvidovre Attack FC vs Svenstrup Dolphins GF

Kan du ikke huske, hvor fedt det var sidste år i Valbyhallen, så kig lige med her…

Praktiske oplysninger

Hallen
Helsinge Hallerne ligger på Idrætsvej 21, 3200 Helsingør.

Mad
Det er muligt at købe mad i hallen.

Billetter
Du kan købe billetter til DM-finalerne her: https://copenhagensfc.nemtilmeld.dk/25
Du skal være opmærksom på, at der kun sættes 560 billetter til offentligt salg – så du skal nok købe dem meget snart…!

Når du køber billetter, så får du mulighed for at tilkøbe en VIP-spisning kl. 17.30 (mellem de to finaler) for 150,00 kr.

Aktiviteter
Mellem kampene kan du opleve underholdning, aktiviteter, konkurrencer, indslag, musik, artister, DM i Speedshooting, optræden og meget, meget mere.

 

Læs mere om DM Eventen hos Dansk Floorball Union her.

 

Dette indlæg blev udgivet i Klubarrangementer. Bogmærk permalinket.