Floorball Fitness med Lady Bombers

Af Stine Kjeldsmark, trænerassistent for Lady Bombers

Siden starten af sommerferien, hvor det ikke lægere var muligt at spille floorball i seminariehallen, har Lady Bombers – dameafdelingen i Holbæk Bombers – introduceret et nyt koncept.

Outdoor running crossfit blev afholdt som udendørs løbe- og crossfit-træning med den smukke Ryegaard Skov som træningsskue.

Floorball Fitness som nyt koncept

Pigerne blev her introduceret for træningspas med styrkeøvelser for hele kroppen: burpees, planke, squats, armbøjninger og lignende. Imellem styrkeøvelserne blev der løbet en rute på mellem 0,8 og 1,2 km med nogle gode bakker imellem. Det blev gerne til mellem 5 og 6 km i alt.

Da sæsonen igen startede op på seminariet var der bred enighed om at fortsætte med konceptet Floorball Fitness.

For at pigerne stadig udvikler sig på det tekniske plan trænes der som oftest ca. 25 min teknik: slagskud, afleveringer, afslutninger og kombinationer. Denne del af træningen tager den ene part af trænerteamet sig hovedsageligt af.

For samtidigt at udvikle pigernes styrke og hurtighed trænes der efterfølgende ca. 25 min. styrke og løb. Her bliver der bl.a. prøvet kræfter med løbeteknikken 30:20:10, og ”selvmord”, og der styrketrænes – oftest som stationstræning med armbøjninger, kropshævninger, kettlebells og håndvægte. Denne del tager 2. part af trænerteamet sig af.

Nyt udstyr til specialtræningen

Klubben har budgetteret med lidt penge til at indkøbe træningsudstyr og der vil således blive indkøbt lidt håndvægte, sjippetov, vægtstænger og måtter snarest.

Det nye koncept er heldigvis faldet i god jord hos pigerne, som ovenikøbet har fået flere nye spillere med på holdet efter sæsonstart. Deres første træningskamp hjemme mod Veksø gik ikke helt som håbet, men der arbejdes ihærdigt på at finde en ny dato til en revanchekamp … denne gang på udebane.

Træning er åben for alle interesserede

Lady Bombers træner hver tirsdag kl. 20.00-21.30 på Holbæk Seminarium. Alle interesserede er velkomne til at kigge forbi og få sig en smagsprøver på både floorball og Floorball Fitness.

Se flere billeder fra den udendørs Floorball Fitness her.

Dette indlæg blev udgivet i Lady Bombers, Træning. Bogmærk permalinket.