Lige ved og næsten i Helsingør

Holbæk Bombers spillede aftenstævne i Helsingør tirsdag 17. marts. Spillet var fornuftigt, men resultaterne forblev ved lige ved og næsten.

Efter to knebne, men sikre, sejre på hhv. 3-1 over Hellebæk Knockdown og 7-5 over Wokken United, så det ganske fornuftigt ud for herrerne.

Sidste puljekamp var en “finale” mod MB’s udvalgte om, hvem der skulle løbe med puljesejren og dermed avancement til slutspillet i rækken.

Desværre blev det til et knebent nederlag på 5-7 og dermed et hurtigt exit fra aftenstævnet.

–  Vi havde godt styr på dem det meste af kampen, kom foran og holdte føringen, men mod slutningen blev det tæt og i det sidste minut indkasserede vi to kasser og dermed var det farvel og tak, fortæller Paw Jensen fra holdet.

Resultater og målscorere

Holbæk Bombers vs Hellebæk Knockdown: 3-1
Mål: Jan Svane (1+0), Martin Bagge Olsson (1+0), Paw Jensen (1+0), Lars Kristensen (0+3)

Holbæk Bombers vs Wokken United: 7-5
Mål: Martin Bagge Olsson (3+0), Jan Svane (2+0), Paw Jensen (2+0)

Holbæk Bombers vs MB’s udvalgte: 5-7
Mål: Paw Jensen (3+0), Martin Bagge Olsson (2+0)


Kampstatistikken er opdateret her.

Spillerstatistikken er opdateret her.


 

Dette indlæg blev udgivet i Kampe og stævner. Bogmærk permalinket.