Sæsonens første nederlag i Høje Taastrup

Holbæk Bombers kæmpede forgæves mod de heroisk kæmpende spillere fra Hedehusene

Mandag aften løb Holbæk Bombers ind i sæsonens første nederlag, da udekampen mod Hedehusene blev tabt 9-10 efter periodecifrene 2-1, 3-6 og 4-3.

Kampen var kendetegnet ved stribevis af personlige fejl og dårlige markering i forsvaret. Der blev taget for let på opgaven, og de ellers både teknisk og fysisk underlegne spillere fra Hedehusene kom frem til alt, alt for mange afslutninger.

Det offensive spil var ellers på et fint niveau, men når defensiven ikke følger trop, så er det svært for holdet at vinde en kamp – hvilket de høje cifre da også antyder.

Kun en enkelt af Bombers’ spillere holdt niveauet i kampen; Mathias Korsholm Mathiesen med to mål og to assist. Mathias blev derfor Man Of the Match.

Kampstatistik er opdateret her.
Spillerstatistik er opdateret her.


 

 

Næste kamp

Lørdag 14. november 2015, kl. 16.30
Holbæk Bombers vs Sydsjællands FC
Bjergmarkshallen

Dette indlæg blev udgivet i Kampe og stævner. Bogmærk permalinket.