Det nye trænerteam in action…

Det nye trænerteam hos Junior Bombers har nu stået for træningen i tre uger, og de har fået en rigtig fin start.

I weekenden var træningen flyttet fra lørdag og Isefjordskolen til om søndagen på Holbæk Seminarium, så børnene kunne prøve at træne på stor bane – og med rigtige bander. Det var en stor succes, hvor der både blev spillet “rigtig” kamp og gennemført flere øvelser til teknikmærkerne.

Læs mere om omorganiseringen i den tidligere nyhed om det her.

Præsentation af trænerteamet
Da det er nye trænere, der har overtaget ansvaret for Junior Bombers, vil vi her give en kort præsentation af dem, så alle – især forældrene – ved hvem der står med deres børn hver lørdag.

Navn: Thomas Kielberg (hovedansvarlig)
Alder: 41 år
Civilt: Pædagog
Har selv to børn, der spiller med hos Junior Bombers. Thomas har spillet floorball i tre år.

– Jeg synes det er sjov at træne børnene, og det der driver det for mig er, at jeg kan være med til at give børnene en god oplevelse med floorball.

Navn: Jan Svane
Alder: 42 år
Civilt: Network Manager
Har selv tre børn, der spiller med hos Junior Bombers. Jan har spillet floorball i fire år.

– Jeg er blevet træner fordi jeg selv har børn der spiller. Det er inspirerende at se, hvordan børnene bliver dygtigere og dygtigere.

Navn: Thomas Lentz Helt
Alder: 42 år
Civilt: Pædagog
Har selv to børn, der spiller med hos Junior Bombers. Thomas har spillet floorball i fire år.

– Jeg gør det mest fordi jeg selv har børn der spiller, men ser det samtidig som en stor og spændende udfordring at blive træner.

Behov for flere kræfter
Selvom der nu er kommet tre nye trænere til, så er der stadig behov for mindst én ekstra træner. Så hvis der er en forælder derude, der meget gerne vil give en hånd med i trænerteamet, så kan man tage kontakt til trænerne ved en af de kommende træninger med Junior Bombers.

 

Det nye trænerteam hos Junior Bombers