Dansk Floorball Union (DaFU) har et Talentprojekt, hvor unge spillere kan få udviklet deres talenter sammen med andre unge spillere fra hele landet. Talentprojektet 2015 bliver skudt i gang i weekenden 22. og 23. august i København for spillere på Sjælland.
Spillere fra Junior Bombers har også mulighed for at tilmelde sig. Er du i tvivl, om du er god nok, så tag en snak med din træner. Det skal dog siges, at der er plads til rigtig mange i DaFUs talentprojekt, og man kan sagtens “nøjes” med at tilmelde sig den første samling, før man beslutter sig for om det er noget for én.
Lørdag 22. august er der talentsamling for årgang 2003-2004 i Vanløse Hallerne, mens det søndag 23. august er for årgangene 2001-2002 og 1999-2000 i Bellahøj Hallen. Du kan mødes herrelandstræner Kasper Sindt, der står for træningerne.
Det koster 150 kr. at være med – og det er både for piger og drenge. Du tilmelder dig på blanketten nederst. Fristen for tilmelding er 11. august 2015.
Læs hele invitationen fra DaFU her… og deres nyhed om Talentprojekt 2015 her.