Som tidligere meddelt, så har Holbæk Bombers tilmeldt to herrehold til Danmarksturneringen 2016/2017. Rækkeinddelingen er modtaget fra Dansk Floorball Union, og der er flere interessante kampe i vente.

Herre 1 i Sjællandsserien

1. holdet er placeret i Sjællandsserien – et trin op fra den netop overståede sæson. På nuværende tidspunkt er der hele 12 hold tilmeldt rækken, men unionen meddeler, at mindst et par hold bliver flyttet til andre rækker. Det endelige antal i rækken skulle gerne ende på 10 hold.

Holdene i rækken er:

  • Jyderup Farmers (endnu to drabelige lokalopgør)
  • Vallensbæk 2 (hvor Bombers’ tidligere formand Klaus Bloch spiller)
  • Greve (som vi har mødt masser af gange)
  • Hvidovre Attack 4
  • Lyngby 2
  • Herlev 2
  • Rungsted-Hørsholm 2
  • PI-København 2 (Politiets IF)
  • Amager
  • Uvelse
  • Benløse 3

Herre 2 i Serie 1

For Herre 2 bliver der tale om en næsten identisk række ift. denne sæson. Modstanderne i rækken bliver:

  • Greve 2
  • Benløse 4
  • Stevns
  • Hedehusene
  • HG/Næstved Dragons
  • Bramsnæs/Hvalsø
  • Sydsjællands

Det bliver spændende at se, hvilket niveau Herre 2 kan holde ift. disse velkendte modstandere.

To herrehold i næste turnering