Bestyrelsen drøftede på deres seneste møde den uafklarede trænersituation for herreholdet i den kommende sæson. Der er desværre ikke kommet nogen henvendelser på vores jobopslag som ny herretræner.
Derfor har bestyrelsen valgt, at der indkaldes til Spillermøde på herreholdet mandag 17. august 2015 – på sæsonens første træningsaften. Mødet holdes i Boldhallen på seminariet kl. 20.00.
På mødet skal trænersituationen drøftes, og der skal findes en brugbar løsning på de praktiske opgaver ifm. den kommende sæsons turneringskampe – især hjemmekampene. Bestyrelsen foreslår derfor, at der oprettes et Spillerråd for herreholdet, der påtager sig at koordinere løsningen af de praktiske opgaver (træning og kamp).
Dagsorden for mødet udsendes til herreholdet ca. en uge før mødet. Vil du vide mere om dette allerede nu, så kontakt Jens Albagaard på jens@holbaekbombers.dk eller mobil 26 81 96 96.