Tirsdag var en sjov og afvekslende dag på vores summercamp i floorball. Vi startede dagen med to sjove opvarmningslege, der ikke bare fik varmet kroppen op, men også fik varmet hjerne og stemmebånd op.

Efter nogle udfordrende øvelser med afleveringer og driblinger fik vi besøg af Cecilie Jacobsen, der er kostvejleder. Hun fortalte deltagerne og sund og knap så sund kost – og især hvad der er godt at spise og drikke, når man spiller floorball. Efter Cecilies besøg skulle alle deltagere gennem en quiz, hvor det gjaldt om at huske og kende forskel på sunde og usunde madvarer.

Inden frokostpausen tog Lars sit målmandstøj på, så alle kunne skyde straffeslag på ham. Heldigvis var der en del af deltagerne, der fik hamret bolden forbi Lars 🙂

Efter frokost havde vi skudtræning og forskellige øvelser, hvor vi kombinerede skud, afleveringer og forsvarsspil.

Dagen blev afsluttet med kampe 3 mod 3, hvor alle fik tre kampe hver.

Du kan selv se, hvordan det gik i denne video…

 

Du kan også se billeder fra dagen i vores galleri her: http://holbaekbombers.dk/galleri/?wppa-occur=1&wppa-cover=0&wppa-album=55

 

Sjov dag på summercampens dag 2