Hvidovre Attack Mix vandt Holbæk Floorball by Night 2016

Vinderne fra Hvidovre Attack Mix

Mixholdet fra Hvidovre Attack vandt det års udgave af aftenstævnet i MotionsFloorball – Holbæk Floorball by Night 2016.

I en finalerunde, hvor de mødte Efterskel (Skel.dk Landinspektører) og Firkløverskolen, kunne de trække sig sejrrigt ud af stævnet og medbringe vinderpokalen til den københavnske forstad.

Resultater fra finalerunden

  • Hvidovre Attack Mix vs Efterskel: 2-1
  • Firkløverskolen vs Hvidovre Attack Mix: 2-2
  • Efterskel vs Firkløverskolen: 6-2

Er du interesseret i alle resultater og stillinger fra stævnet, så kig med her:

Du kan se en masse billeder fra Holbæk Floorball by Night 2016 på vores Instagram: www.instagram.com/holbaekbombers

Load More
Something is wrong. Response takes too long or there is JS error. Press Ctrl+Shift+J or Cmd+Shift+J on a Mac.
Udgivet i Events, Kampe og stævner | Kommentarer lukket til Hvidovre Attack Mix vandt Holbæk Floorball by Night 2016

Resultater fra Holbæk Floorball by Night 2016


Udgivet i Events, Kampe og stævner | Kommentarer lukket til Resultater fra Holbæk Floorball by Night 2016

Kampprogram til Holbæk Floorball by Night 2016

Tilmeldingen til Holbæk Floorball by Night 2016 er lukket, og kampprogrammet er lagt.

I dette års udgave af aftenstævnet bliver der desværre kun afviklet kampe i Mix-rækken. Der var desværre ikke nok tilmeldinger i hverken Dame- eller Herre-række.

I stedet kæmper ni hold om titlen som Mix-vinder af Holbæk Floorball by Night 2016.

De tilmeldte hold og kampprogrammet kan du se nedenfor. Klik på billedet, så får du det som pdf.

Klik for pdf-version

Udgivet i Events, Kampe og stævner | Kommentarer lukket til Kampprogram til Holbæk Floorball by Night 2016

Trænerteam skal gøre damerne turneringsklar

Anette Studsgaard Petersen (tv) og Mathias Korsholm Mathiesen – to trænere med en mission

Lady Bombers skal deltage i Danmarksturneringen for første gang i år. Der venter derfor trænerteamet, Anette Studsgaard Petersen og Mathias Korsholm Mathiesen, er stor opgave med at gøre damerne klar til dette.

Damerne har for visses vedkommende spillet sammen i op til fire år, men har indtil videre “kun” deltaget i 3-mands DM og har spillet ganske få træningskampe på stor bane. Det bliver derfor en stor udfordring for holdet at skulle deltage i 2. division øst, hvor de skal møde hold fra Greve, Sydsjællands (Vordingborg), Benløse 2, Vikings (Hvalsø), Helsingør, FFK 2 og Jyderup Farmers.

Hvis du ikke kender Anette og Mathias i forvejen, så kan du blive lidt klogere på dem i dette miniportræt.

Anette Studsgaard Petersen

  • Alder: 33 år
  • Arbejde: Læge
  • Trænererfaring: 5 år
  • Spillererfaring: 12 år
  • Hold: Lady Bombers
  • Trænerfilosofi: Træning skal være sjovt og der skal være en god stemning før, under og efter træning. Fælles vision med Mathias er, at der skal være plads til alle på holdet, vi vil udvikle os fra bare at spille for hyggen, til at kunne spille med i turnering/flere kampe og få damerne til at synes, dette er sjovt og spændende også
  • En sjov oplevelse fra floorball-livet: Det bedste ved floorball er at se, hvor hurtigt folk lærer at spille. Bare på kun 2-3 gange er der for næsten alle en kæmpe udvikling og det er med til at gøre spillet endnu mere fantastisk, at alle kan være med

Mathias Korsholm Mathiesen

  • Alder: 21 år
  • Arbejde: Lærerstuderende
  • Trænererfaring: 3 år
  • Spillererfaring: 11 år
  • Hold: Holbæk Bombers
  • Trænerfilosofi: Min floorball-filosofi er defensiv floorball, hvor man hurtigt vinder bolden og sætter gang i omstillinger og får en afslutning på mål efter hver omstilling. Defensiven skal være solid og der skal snakkes sammen, så det bliver svært at åbne op for skudmuligheder
  • En sjov oplevelse fra floorball-livet: Jeg har været så heldig at spille kampe med min far, og jeg har haft U19-landstræneren som træner i Herlev. Han havde store ambitioner omkring unge spillere og gav mig et andet syn på hele spillet
Udgivet i Dame Turnering, Lady Bombers | Kommentarer lukket til Trænerteam skal gøre damerne turneringsklar

Debut til Holbæk Bombers 2 – og nederlag

I år har vi tilmeldt to herrehold til Danmarksturneringen. Det betyder, at Holbæk Bombers 2 for første gang bliver en officiel realitet. Søndag 25. september var dagen, hvor 2. holdet fik sin debut. Det skete i hjemmekampen i Serie 1, kreds 2 mod HG/Næstved Dragons.

Rygterne vil vide, at sydsjællænderne har hentet forstærkning i Skælskør Eagles, der ikke har nogen seniorhold tilmeldt turneringen denne sæson. Måske vi skal regne dem blandt oprykningskandidaterne i år?

Kampen viste, at 2. holdet har brug for flere kampe sammen, så de kan blive et mere sammentømret hold. Kampen gav debut til en række spillere i Bombers-trøjen: Henrik Roloff (2 mål), Kasper Sørensen fra U15 (1 mål), Jacob Svarre, Niels Michael Andersen, Andreas Wissing og Andreas Schilling.

Træner Jesper Nilsson fortæller om kampen:

– Alt i alt en god indsats fra hele holdet. Vi var lidt tunge i starten, men kom godt efter det i midten af 1. periode. Kampen bar præg af de mange nye spillere, som spillede deres debutkamp i Bombers-trøjen – og den generelt dårlige kondi. Vi må hjem og træne endnu hårdere til næste kamp, med en masse konditions- og skudtræning.

Kampstatistik opdateret her.
Spillerstatistik opdateret her.

Udgivet i Herre Turnering, Kampe og stævner | Kommentarer lukket til Debut til Holbæk Bombers 2 – og nederlag

Premieresejr til Holbæk Bombers 1

Søndag 25. september blev sæsonen 2016/2017 skudt igang for Holbæk Bombers 1, der på hjemmebanen i Bjergmarkshallen tog imod Hvidovre Attack 4.

Kampen endte med en sikker sejr på 8-2. Første periode skulle bruges på at banke rusten af benene, men endte heldigvis med en 2-2 løsning. I de næste perioder trak Bombers stille og roligt fra.

Anfører Kasper Enevoldsen siger om kampen:

– Vi forventede faktisk, at Hvidovre ville komme med et tryk i starten af 3. periode og derfor var vi mentalt fokuserede. De lavede et par opspilsfejl, som vi kynisk udnyttede og samtidig lagde vi et godt pres. Vores opdækning fungerede rigtig godt i store dele af kampen. Vores sammenspil var særligt skarpt i 3. periode, hvor vi generelt lod bolden gøre arbejdet. Samtidig var vi skarpe på afslutningerne – særligt i 3. periode. Alt i alt en rigtig god kamp, hvor vi spillede rigtig godt, da vi havde fået banket den værste rust af i 1. periode.

Kampstatistik opdateret her.
Spillerstatistik opdateret her.

Udgivet i Herre Turnering, Kampe og stævner | Kommentarer lukket til Premieresejr til Holbæk Bombers 1

Alle Junior Bombers-kampe lørdag aflyst

Desværre ingen Junior Bombers i aktion denne weekend

Desværre ingen Junior Bombers i aktion denne weekend

Alle Junior Bombers’ kampe lørdag 24. september er desværre aflyst. Det skulle en række af uheldige sammentræf.

Junior Bombers U11: Rungsted-Hørsholm 2 kan desværre ikke stille hold. Kampen aflyses og U11 vinder kampen 5-0.

Junior Bombers U13: Copenhagen 2 har trukket deres hold fra rækken.

Junior Bombers U15: Benløse kan desværre ikke stille hold. Kampen er udsat på ubestemt tid.

Udgivet i Junior Bombers, Kampe og stævner | Kommentarer lukket til Alle Junior Bombers-kampe lørdag aflyst

Skolernes Floorballdag 2016 – kom og vær med

 

Hent plakaten som pdf her – og del den gerne med de lærere og elever du kender fra 0.-3. klasser i Holbæk kommune.

Udgivet i Events, Junior Bombers | Kommentarer lukket til Skolernes Floorballdag 2016 – kom og vær med

Nyt hold, nye trænere

Jesper Nilsson (tv) og Lars Kristensen - nye trænere på et nyt hold

Jesper Nilsson (tv) og Lars Kristensen – nye trænere på et nyt hold

Junior Bombers U15 er et helt nyt hold i Holbæk Bombers. De træner mandag kl. 19.00-20.30 i Seminariets Boldhal. Og ikke nok med at holdet er nyt, så er trænerne det også. Trænerteamet består af Jesper Nilsson, der også er med i trænerteamet for herre senior, og Lars Kristensen, der er målmand på herreholdet.

Begge får de deres debut som trænere i denne sæson.

U15-holdet spiller med i U15 Flex-rækken, hvor de skal op mod Benløse, Hafnia, Herlev og Grevle (holdfællesskab mellem Greve og Lejre).

Hvis du ikke kender Jesper og Lars i forvejen, så kan du blive lidt klogere på dem i dette miniportræt.

Jesper Nilsson

  • Alder: 23 år
  • Arbejde: Elektriker
  • Trænererfaring: 0 år
  • Spillererfaring: 8 år
  • Hold: Herre senior
  • Trænerfilosofi: Hygge og godt kammeratskab. Meget fysisk træning blandet med en masse boldkontrol og skud
  • En sjov oplevelse fra floorball-livet: Det sjoveste og mest spændene jeg har oplevet er, at spille u19-finale ved landsstævnet i Frederikshavn foran et kæmpe publikum. Det er noget, jeg håber, alle en dag kommer til at opleve, for det er en fantastisk følelse at spille sådan en kamp

Lars Kristensen

  • Alder: 29 år
  • Arbejde: Studerende
  • Trænererfaring: Har hjulpet til på sommercampen de sidste 2 år, men ellers ingen trænererfaring inden for floorball
  • Spillererfaring: 5 år
  • Hold: Herre senior (målmand)
  • Trænerfilosofi: Boldbesiddende offensiv floorball
  • En sjov oplevelse fra floorball-livet: En stadig meget ny i det…
Udgivet i Junior Bombers | Kommentarer lukket til Nyt hold, nye trænere

Ny assistenttræner til Junior Bombers U11

Ludvig Bjerring Blicher, ny assistent på U11

Ludvig Bjerring Blicher, ny assistent på U11

Ludvig Bjerring Blicher, der spiller på Junior Bombers U15, bliver ny assistenttræner på Junior Bomber U11. Tiltrædelsen sker fordi Thomas Lentz, der hidtil har været træner for U11-holdet, har fået nyt job, og derfor ikke længere har mulighed for at træne mandag eftermiddag.

Ludvig starter allerede førstkommende mandag 19. september 2016. Thomas Lentz fortsætter som træner for pigeholdet om tirsdagen, og han vil fortsat deltage som træner ved U11-holdets kampe.

Udgivet i Junior Bombers | Kommentarer lukket til Ny assistenttræner til Junior Bombers U11