Flot – og stor – sejr ude over Stevns i sæsonens sidste kamp

Sæsonens sidste kamp stod mod Stevns. Det første opgør endte 7-3 til Bombers, så det var med en vis fortrøstning om point, at vi drog mod Stevns. Kampen er én gang tidligere blevet flyttet, og Stevns havde igen forsøgt at få kampen flyttet, idet de havde svært ved at stille hold grundet sammenfaldet med Landsstævnet. Bombers ønskede dog at fastholde kampen, så da vi kørte mod Stevns, så var der en del snak om, hvilket hold Stevns kunne stille på dagen. Bombers havde selv svært ved at stille hold på dagen, så der blev kun indskrevet 8 markspillere og 1 keeper på holdkortet. Da Stevns til gengæld stillede med 12 mand og 1 keeper, så gav det anledning til overvejelser om, hvorvidt vi alligevel skulle være gået med til at flytte kampen…. 🙂

Overvejelserne forduftede dog heldigvis hurtigt, for haluret havde netop kun lige rundet det første minut, da bolden for første gang lå i Stevns’ mål. Desværre gik der kun yderligere ca. 1½ minut før Stevns havde udlignet – lidt af et deja-vu til Jyderup-kampen. Heldigvis var det denne gang Bombers, der satte sig tungt på kampen og med et hattrick på 1½ minut sørgede Kasper Enevoldsen for lidt mere ro. Herefter fortsatte kampen med Bombers som toneangivende, mens Stevns primært var farlige på kontraer, eller når Bomberspillerne ikke spillede med det nødvendige fokus.

Facit da kampen var færdig var, at Bombers havde nettet 15 gange, mens Stevns passerede Lars 6 gange, og dermed yderligere 3 point på kontoen. Alt i alt en rigtig god kamp fra Bombers, hvor der blev gennemført mange gode angreb. Det defensive spil led lidt under et stærk offensiv fokus samt begrænsede muligheder for hvil på bænken, og på en dag, hvor der nettes 15 gange, så er det ok, at lukke 6 ind den anden vej.

Refleksioner fra kampen

  • Alle Bombers’ markspillere blev noteret for enten mål eller assist på kampprotokollen
  • Vi scorede sæsonens hurtigste mål
  • Der er langt til Stevns fra Holbæk
  • Vi holdt os fra udvisningsboksen i dag
  • Betjening og forplejning i Strøby hallen er ganske fin
  • Copenhagen Floorball Center ikke går fallit foreløbig – Martin og Peter kigger forbi inden så længe
  • Vi scorede på kampens eneste Power Play
  • At 8 markspillerede er lidt i underkanten, såfremt der skal være det fysiske overskud til at træffe de rette beslutninger
  • At Peter scorede sæsonens mål nr. 100
  • At den første selvstændige turneringssæson for Bombers’ herrer resulterede i en hæderlig 2. plads og med sejre i 13 af sæsonens 16 kampe

Af Kasper Enevoldsen

Kampstatistik er opdateret her.
Spillerstatistik er opdateret her.

 

Storsejr i sæsonafslutningen