Skal du være med til at præge udviklingen af dansk floorball? Så læs mere her…

Dansk Floorball Union (DaFU) søger en udviklingskonsulent til ansættelse pr. 1. marts 2014.

DaFU har 110 medlemsklubber og ca. 6.500 udøvende medlemmer af sporten. Floorball har gennem de sidste 20 år været en af de hastigst voksende holdidrætter og en af de få idrætter, som kan fastholde væksten i en tid, hvor flere og flere stopper med at engagere sig i foreningsidræt. Den kommende udviklingskonsulent bliver en nøglespiller i forhold til at sætte yderligere skub i væksten og kvaliteten af DaFUs tilbud til deresmedlemsforeninger.

Dine opgaver vil være alsidige og centreret omkring udviklingen af floorball i Danmark.
– Klubbesøg og klubudvikling
– Stævneaktiviteter
– Udvikle DaFUs uddannelsesindsats indenfor træner-, leder- og dommeruddannelse
– Være projektleder på mangfoldighedsprojekter som pigerekruttering og udvikling af foreningstilbud til foreningssvage grupper
– Arrangere og udvikle events
– Arrangere og udvikle camps
– Udvikle en frivillighedsstrategi for DaFU

DaFU forestiller sig, at du har erfaring med idræt og udviklingsopgaver. Du kan have en baggrund og uddannelse indenfor det pædagogiske område eller være akademiker med en relevant profil. Projektledererfaring er en fordel.

Af personlighed tænker DaFU, at du er udadvendt, struktureret, selvkørende og initiativrig samt har gode kommunikationsevner. Det er ikke et must, at du selv har spillet floorball, men det er selvsagt en fordel, hvis du kender sporten og kan instruere i udøvelsen af den.

Dit arbejdssted vil være Idrættens Hus i Brøndby. Der må påregnes rejseaktivitet rundt i Danmark fra tid til anden for at besøge klubber og deltage i arrangementer og møder. At arbejde i Idrættens Hus giver rig mulighed for faglig udvikling og samarbejde med de øvrige udviklingskonsulenter under DIF.

Løn efter aftale og kvalifikationer.

For yderligere information og spørgsmål kan Sekretariatschef Per Stærk Larsen kontaktes på 2858 0643.

Ansøgning, CV og relevante bilag skal sendes til ps@floorball.dk – mærket: Udviklingskonsulent.

Ansøgningsfrist: 17. januar 2014.

Dansk Floorball Union søger Udviklingskonsulent