Sæsonstarten nærmer sig med hastige skridt, og i den forbindelse har Holbæk Bombers den udsøgte fornøjelse at kunne præsentere fire nye sponsorer, der har gjort det muligt at anskaffe nyt spilletøj til alle tre turneringshold.

Herre senior

Ny sponsor for herre senior: Krifa

Ny sponsor for herre senior bliver Krifa, der i de næste tre sæsoner derfor pryder spilletøjet på både hjemmebane- og udebanetøjet.

Krifa vil endvidere være synlige til forskellige arrangementer i klubben, hvor vi hjælper dem med at gøre opmærksomme på sig selv overfor potentielt nye kunder.

 

Junior Bombers U13

Ny sponsor for Junior Bombers U13: Cordt VVS
Ny sponsor for Junior Bombers U13: AK electric

Nye sponsorer for Junior Bombers U13 bliver AK electric og Cordt VVS, der også i de næste tre sæsoner vil pryde spilletøjet på både hjemmebane- og udebanetøjet.

Når spillerne på U13-holdet køber deres eget, personlige spillesæt i Klubshoppen hos Copenhagen Floorball Center vil der naturligvis også være begge sponsorer på maven.

Junior Bombers U11

Ny sponsor for Junior Bombers U11: Glarmester Schilling

Sidst men ikke mindst er den nye sponsor for Junior Bombers U11 Glarmester Schilling, der naturligvis også kommer på spilletøjet de næste tre år.

De nye farver på spilletøjet – gældende for alle tre holde – bliver blå trøje, blå bukser og sorte strømper, når der spilles på hjemmebane. På udebane bliver trøjen hvid.

Vi vil meget snart være i stand til at vise jer det nye spilletøj her på hjemmesiden. Og det bliver også meget snart muligt at købe sig eget, personlige sæt spilletøj via Klubshoppen hos Copenhagen Floorball Center.

 

 

Fire nye sponsorer i Holbæk Bombers