Som noget nyt afvikler Holbæk Bombers en skudskole på lørdag. Det er et helt nyt koncept, der skal give klubbens medlemmer en helt ekstraordinær mulighed for at få trænet en lang række færdigheder – herunder naturligvis skud…!

Bombers Skudskole 2013 afholdes i Bjergmarkshallen og starter kl. 11.00 med aktiviteter for Junior Bombers. Fra kl. 13.00 og frem til afslutningen kl. 17.00 vil der være forskellige aktiviteter for seniorerne. Børnene er naturligvis velkomne til at blive der også.

Instruktører udefra
Det er lykkedes klubben at få to meget kompetente instruktører udefra til at komme og undervise på dagen. Som instruktør til skudtræningen kommer Kim Spendser fra Vanløse Floorball og Copenhagen Floorball Center.

– Kim er trods sin ikke specielt store statur kendt for sin hårde, præcise skud, der har efterladt mange målmænd frustrerede og med målmaskerne flagrende bag sig, fortæller Jens Albagaard fra bestyrelsen.

– Derudover har vi fået Alexander Salowski fra Hafnia FC til at komme og hjælpe os med de taktiske finesser i spillet. Alex – som han hedder blandt venner – har fået sin floorballopdragelse i Schweiz, hvor han stammer fra, men har boet en årrække i Danmark, hvor han har været ligatræner for Hafnia FCs damer og aktuelt er 2. målmand for Hafnia FCs ligaherrer.

Planen for dagen ser således ud:

Kl. 11.00-13.00 – Junior Bombers:
Teknik, kampe, frokost.

Kl. 13.00-16.00 – Herrer + Lady Bombers:
Skudtræning (v/ Kim Spendser) i hold af 3-4 personer
– trækskud, slæbeskud, slagskud
– teknik i skudafvikling
– præcision, placering

Taktiktræning (v/ Alexander Salowski) med de resterende
– teori
– praktik

Kl. 16.00-17. 00
Afsluttende 3-mod-3 turnering

Arrangementet er åbent for alle medlemmer af Holbæk Bombers.

Husk at tilmelding foregår via Holdsport.dk.

Invitation til Bombers Skudskole 2013