På generalforsamlingen i Holbæk Bombers, der blev afholdt lørdag 12. marts 2016, blev en ny medlemstype godkendt af medlemmer.

Det drejer sig om et aktivitetsmedlemskab, hvor man alene får adgang til en given aktivitet i foreningen. Det kan være en enkeltstående aktivitet, men det kan også være en gentagen aktivitet. Bestyrelsen stillede forslag om de nye type, fordi der er opstået en mulighed for at starte en ny aktivitet op med en ekstern samarbejdspartner, hvor deltagerne kun skal deltage i en særskilt gentagen aktivitet, men ikke skal have adgang til foreningens andre aktiviteter.

Bestyrelsen foreslog, at den nye kontingenttype skal koste 50 kr. om året. Det lave beløb skal ses som et udtryk for, at det for det første kun giver adgang til denne ene tilhørende aktivitet, og samtidig skal det også ses som et udtryk for, at bestyrelsen ikke ønsker at nogen skal afholde sig fra at vælge det pga. økonomiske overvejelser.

Er du blevet nysgerrig på, hvad det mon er for et partnerskab Holbæk Bombers er på vej ind i, så skal du følge med her på hjemmesiden, hvor der snarligt vil blive fortalt mere om planerne.

Ny medlemstype i Holbæk Bombers