På den ekstraordinære generalforsamling mandag 8. september 2014 blev Peter Knudsen valgt som ny kasserer i Holbæk Bombers.

Thomas Kielberg (th) overdrager kassererposten til Peter Knudsen (tv)

Den hidtidige kasserer, Thomas Kielberg, havde valgt at stoppe på posten for at kunne koncentrere sig fuldt ud om de mange nye opgaver med Junior Bombers og deres deltagelse i Danmarksturneringens rækker U11 Flex og U13 Flex.

Peter Knudsen blev valgt uden modkandidater.

Kommer fra rullehockey – og Jylland

Privat bor Peter sammen med Anette Petersen, der spiller hos Lady Bombers. Sammen har de Nomi og Aya, så næste generation af Bombers-spillere sørger de også for at kunne være leveringsdygtige til.

Peter er jyde og kommer fra Rødding, men flyttede til Holbæk for ca. 4 år siden. Til dagligt arbejder han med Executive Support i Nordic Service Group i Jyderup, hvor han står for salgsledelse og strategi-implementering.

Tidligere har Peter spillet rullehockey, men har nu kastet sin kærlighed på floorball.

– Jeg glæder mig meget til at give mig i kast med opgaven som kasserer i Holbæk Bombers, og har store forhåbninger til den fremtidige økonomiske udvikling i klubben, og de muligheder dette vil give, fortæller Peter Knudsen.

 

Peter Knudsen valgt som ny kasserer