Vikings efter sejren på 9-0 over Stevns

Vikings vs Stevns: 9-0 (2-0, 2-0, 5-0)

Lørdag var der hjemmebanekamp i Bramsnæsvighallen for Vikings. Det var Stevns, der kom på besøg. Forrige weekend var det Vikings, der gæstede Stevns i Hårlevhallerne – og drog hjem med en 6-1 sejr.

Det var tydeligt, at Vikings havde taget rigtig meget med sig fra sidste opgør mod Stevns. Fra kampens start satte Vkings sig benhårdt på kampen. Defensiven har knivskarp og Vkings tillod ikke Stevns mere end en lille håndfuld målchancer gennem hele kampen.

Vikings var dominerende

Stevns stillede sig i 1. periode ret langt tilbage på banen, og Vikings’ backer var gode til at udnytte dette til at komme frem til mange skudforsøg. Desværre var træfsikkerheden ikke så stor. De to mål i perioden blev scoret af wings… og Vkings sad på hele spillet. I perioder var det nærmest som at spille powerplay.

Fra starten af 2. periode havde Stevns lugtet lunten, og havde indset, at de ikke kunne tillade sig at stille sig så langt tilbage på banen. Det betyd mere plads til både center og wings fra Vikings i perioden. Det gav en del flere chancer end i 1. periode, men igen var træfsikkerheden ikke den bedste. Periodens to mål blev igen scoret af wings.

I 3. periode var det tydeligt, at Stevns – der kun havde tre udskiftere med fra start, og gik ned på to udskiftere i 2. periode – var mærket af træthed. Det var Vikings gode til at udnytte, og fik sat et fornuftigt og fair aftryk på kampen med hele fem mål i perioden. I denne periode fik backerne i øvrigt endelig skudt sig ind i kampen med tre scoringer.

Godt sammenspillet

Kampen som helhed viste, at Vikings allerede nu er ret godt sammenspillet. Der var flot flow i spillet, og bolden blev spillet rigtig flot rund på banen. Det gjorde, at modstanderen blev tvunget til at løbe mere efter bolden, og derfor hurtigere blev trætte. Bold- og afleveringssikkerheden var i top gennem hele kampen, og end ikke et par små “blundere” kunne ødelægge billedet at en rigtig flot kamp af Vikings.

Kampstatistik opdateret her og øvrig statistik opdateret her.

Næste kamp i Serie 1, kreds 1 er på hjemmebane lørdag 25. oktober 2014 kl. 16.30 mod Benløse 4.

 

Stensikker sejr til Vikings