Lang tids venten er endelig forbi. I dag kl. 15.00 får holdfællesskabet Vikings debut i Danmarksturneringen, når det i Hvalsø Hallen møder Greve FC 2 i Serie 1, kreds 1.

Holdfællesskabet Vikings består af Bramsnæs Floorball, Hvalsø Floorball og Holbæk Bombers, der hver især stiller med både spillere og ledere til alle kampene.

Til kampen mod Greve FC 2 stiller Holbæk Bombers op med følgende spillere:

  • Flemming Nielsen (målmand)
  • Ole Hallenberg
  • Jan Svane
  • Martin Bagge
  • Lars Kristensen (debut)
  • Nikolai Jørgensen (debut)
  • Kasper Enevoldsen

– Kampen er vores første kamp i Danmarksturneringen, og er dermed på mange måder historisk. Vores kendskab til niveauet i rækken meget begrænset, og fokus vil derfor primært være på vores eget spil. Vi har haft en god træningsopstart, og til stort set alle træninger har der været en god intensitet. Det bliver derfor spændende at se, hvorvidt vi kan være med i kampen – både teknisk, fysisk og taktisk, fortæller træner Kasper Enevoldsen forud for kampen.

– Fokus i morgen er at vinde, men når det er sagt, så handler det også om, at få omsat visionen om et holdfælleskab til virkelighed. Flere af spillerne har aldrig prøvet at spille en floorball i turneringsregi, og der vil derfor være en naturlig indkøringsfase, hvor der er stærkt fokus på at alle få en god oplevelse, når de spiller for Vikings.

Vi glæder os til at byde spillere og ledere fra Greve FC samt dommerne fra Benløse FC velkommen i Hvalsø Hallen, hvor der er face-off kl. 15.00. Vi håber, at fællesskabet på dagen er stærkt, og at vi dermed hiver en historisk første hjem.

 


OBS! Vær opmærksom på at kampen er flyttet fra Bramsnæsvighallen til Hvalsø Hallen pga. en uheldig dobbeltbooking. Alle implicerede parter er orienteret om dette.


 

Debut og premierekamp for Vikings i dag