Sæsonen 19/20 byder på en række ændringer for os i Holbæk Bombers.

Nyt motionshold

Klubben har fået tilført et senior motionshold, hvor målgruppen er spillere, der ikke ønsker at spille turnering. Træningstiderne bliver:

Tirsdag kl. kl. 19-21 i Seminariehallen
Torsdag kl. 20-22  Seminariehallen
Lørdag fra 9-11 i Seminariehallen indtil uge 43, hvorefter den rykkes til hallen på Absalonsskolen.

Mere info følger, så følg med her på siden.

Herre turnering træner i stor hal

For første gang i klubbens historie er det lykkedes at få træningstid i Bjergmarkshallen, så det en gang om ugen er muligt at træne på en fuld floorball-bane.

Træningstiderne for Herre Turnering i den kommende sæson bliver dermed:

Mandag 20.00-22.00 i Bjergmarkshallen
Onsdag 20.00-22.00 i Seminariehallen

Fællestræning med drengejunior og herresenior

Efter nedlæggelsen af ungdomsholdet vil drengejuniorer fra 15 og opefter blive inviteret til at træne med i herresenior-træningen om onsdagen.

Kontingent

Bestyrelsen har besluttet at give medlemmerne mulighed for at betale kontingent enten helårligt eller halvårligt fra den nye sæson.

Betalingsfristerne for kontingent er derfor fremover følgende:
Halvårligt: 1. september og 1. januar.
Helårligt: 1. september.

Vi har stoppet opkrævningerne via Holdsport, da det gav for mange udfordringer. Kontingent betales derfor fremover via bankoverførsel:

Bank: Spar Nord. Kontonummer: 9040-4575388081

Sæsonstart, kontingent, motionshold og ny hal