Junior Bombers får debut i landsstævnesammenhæng, når de i den kommende weekend deltager med ikke færre end seks forskellige hold i fem rækker ved Landsstævne 2014, der spilles i Ringsted.

Arrangørerne fra Benløse Floorball Club forventer ca. 900 floorball-spillende børn og unge i alderen 6-17 år. I alt skal der spilles 340 kampe på 9 baner – så der bliver nok at se til…!

Junior Bombers tager til Landsstævne med 23 børn og 5 voksne. Turen starter lørdag morgen kl. 7, hvor der er afgang fra Isefjordskolen – og hele banden er hjemme igen søndag ved 15-tiden.

Vores Junior Bombers stiller op i disse rækker:

  • U9-piger, minifloorball
  • U9-drenge, minifloorball
  • U11-piger, minifloorball
  • U11-drenge, minifloorball (2 hold)
  • U11-drenge, stor bane !!!

Du kan læse meget mere om Landsstævne 2014 her.

Har du lyst til at følge med i, hvordan det går de forskellige Junior Bombers-hold, så kan du se landsstævnets Live Score her.

Seks Junior Bombers-hold med til Landsstævne 2014