I samarbejde med Dansk Floorball Union arrangerer Holbæk Bombers trænerkurset 1-2-Træner lørdag 21. juni 2014.

1-2-træner-holbæk-21-juni-2014

Trænerkurset afholdes i Foreningshuset Bispehøjen og Bjergmarkshallen, der ligger Bispehøjen 2 i Holbæk. Se kortet nederst…

Hvad er 1-2-Træner?

1-2-Træner er et trænerkursus, som gør den nye træner i stand til at organisere, igangsætte og korrigere udvalgte øvelser inden for floorball. På 1-2-Træner floorball-kurset klæder vi den nye træner på til at træde ind i trænerrollen både før, under og efter træning. Kurset er på 8 timer og er delt op i to moduler.

Modul 1 gør trænerne i stand til at forholde sig til den nye rolle som træner og giver dem input til de overvejelser de kan gøre sig, når målet er at skabe en sjov og udfordrende træning.

Modul 2 fokuserer på floorball. Her får du inspiration til konkrete øvelser, indsigt i øvelsers indhold og sammensætning og forslag til, hvordan du kan sammensætte træningen.

Hvor, hvornår, hvor meget og hvaffor-noget?

Trænerkurset starter kl. 10.00 og er færdig ca. kl. 18.00. Prisen for at deltage er 700,00 kr. pr. deltager, og beløbet opkræves af Dansk Floorball Union.

Du kan læse mere om trænerkurset OG tilmelde dig her.

 


Vis stort kort

Trænerkurset 1-2-Træner rammer Holbæk