Når Holbæk Bombers igen i år afholder Nordvestsjællands Floorball Summercamp, så sker det med flere forbedringer i forhold til sidste år, hvor det var første gang.

Det mest markante forbedring bliver, at campen er flyttet fra gymnastiksalene på Isefjordskolen til Bjergmarkshallen, hvor der i år spilles med rigtige bander og på både små baner og en hel, stor bane.

– Desuden bygger vi videre på sidste års succes, hvor vi havde besøg af en diætist, der fortalte deltagerne om sammenhængen mellem det at dyrke sport – og så god, sund kost, fortæller Jens Albagaard fra Camp-udvalget.

– I år får vi også besøg af en fysioterapeut, der skal fortælle deltagerne, hvad de kan være opmærksomme på for at undgå skader.

Et nyt tiltag i år er muligheden for at kunne tilkøbe morgenmad de tre dage campen varer. Tilbuddet er nok mest rettet mod deltagernes forældre, der så slipper for at skulle sørge for morgenmad til deres poder, inden de skibes afsted til summercamp 🙂

Fristen for tilmelding til Nordvestsjællands Floorball Summercamp 2013 er mandag 5. august 2013 kl. 12.00.

Læs meget mere om Nordvestsjællands Floorball Summercamp 2013 her.

 

 

Årets summercamp nærmer sig